Brugte ORIGINALE blækpatroner og tonere kan genanvendes, og vi modtager gerne dine brugte originale blækpatroner og tonere.
Brugte originale tonere:
Brugte originale tonere bliver sorteret med henblik på genbrug. Enkelte tonere kan fyldes og genanvendes. Disse tonere renses, fyldes igen, re-settes og sælges som miljøtonere. Øvrige tonere bliver smeltet om og genanvendt i andre industrier.
Brugte originale blækpatroner:
Nogle originale blækpatroner kan også fyldes igen. Alle indsamlede, originale blækpatroner skilles ad, renses og der isættes ny svamp, hvorefter der fyldes blæk i igen. Sådanne genanvendte blækpatroner kalder vi miljøpatroner. Blækindholdet er højere, og prisen betydelig billigere end nye originale - en fordel for dig som kunde - og vi kan sælge miljøpatronerne i vores shop og butik.
Miljøet:
Sammen passer vi på miljøet, når vi genanvender lasertonere og blækpatroner. Defekte tonere og blækpatroner smeltes om og genanvendes i andre industrier og virksomheder.
Afhentning af originale tonere og blækpatroner:
Har du originale blækpatroner og/eller tonere kan du kontakte os på print-tech@print-tech.dk - alt efter hvor mange du har liggende, vil vi sørge for hensigtsmæssig afhentning.
Er du privat - og har du flere end 5 originale, tomme blækpatroner, så får du en returseddel tilsendt. Denne returseddel sættes uden på æsken med de tomme blækpatroner og afleveres til Post Danmark - så modtager vi æsken og kan genanvende blækpatronerne.
Har du en virksomhed, arbejder du i en institution eller et andet sted, hvor der anvendes mange blækpatroner og tonere - så modtager vi også gerne disse til genbrug. Du kan vælge selv at sørge for fragten til vores adresse: Niels Bohrs Vej 10, 6000 Kolding. Efter modtagelsen sortererer vi indholdet og sender dig en afregning på de tonere og blækpatroner, som vi kan
Handler du i vores fysiske butik, er du velkommen til at tage de tomme blækpatroner med her. Vi afregner et mindre beløb for de blækpatroner, som kan anvendes, når du afleverer dem på Niels Bohrs Vej 10 i Kolding. I daglig taler kalder vi det "pant" - og vi sammenligner det lidt med tomme flasker, som man tager med i dagligvarebutikken. Nogle er der pant på - andre ikke - og alligevel er vi vant til at genbruge alle flasker og dåser. Hjælper vi hinanden, bliver det også en vane med blækpatroner. Til glæde for dig, os og miljøet.